Download

Antennestyrke og følsomhed (gain)
Antennen sender ikke med samme styrke i alle retninger, i praksis kan man sige, at kraften stråler ud fra siden af antennen og ikke ud fra toppen. Så en lang antenne, der er monteret vertikal, vil koncentrere mere af kraften ud mod horisonten end en der er kortere. Hvis du er sikker på, at du kan montere antennen lodret, bør du vælge en lang. Hvis lodret montage er vanskelig, bør du vælge en kortere, fordi denne har større spredning på signalstyrken og er derfor mere tolerant for skrå montering.

For at hjælpe med valg af antenne plejer leverandøren at specificere “gain” på de forskellige antennetyper, som sammenlignes med en teoretisk isotropisk antenne (en antenne som sender med samme styrke i alle retninger). Gain udtrykkes ofte i decibel, hvor hver tredie decibel repræsenterer en fordobling af maksimum signal intensitet.

Antennekablet er en vigtig del af systemet. Det ligner et almindeligt fjernsynskabel, men har en helt anden opbygning og er nøje tilpasset antennens ydelse.