Lektioner

• Indledning
• Sådan virker en radio
• Love og bestemmelser
• Betjening af en VHF-radio
• VHF Kanaler
• Telefoniprocedure
• GMDSS
— Baggrund og principper
— Andre systemer i GMDSS
— Navtex
— EPIRB
—— Satellitterne
—— Kategorier
—— Opbevaring og vedligehold
—— Registrering
—— Falsk alarm
— SART
• DSC – Digitalt Selektiv Kald
• DSC – Nød, il og sikkerhed

EPIRB – Satellitterne
Cospas Sarsat systemet er et forbløffende internationalt system, som blev sat op i 1979 af Sovjetunionen, USA, Canada og Frankrig. Systemet bruger hele tiden mindst fire satellitter (sædvanligvis flere), som går i en lav polarbane omtrent 1000 kilometer over jordoverfladen. Da banen er så lav, må satellitterne kredse hurtigt for at modvirke tyngdekraften. Hver satellit kredser fjorten gange rundt om jorden i løbet af et døgn. Da jorden også rotere inden for satellitbanen, bliver resultatet at hver satellit passerer over forskellige dele af jorden ved hvert omløb.

De bliver også suppleret af tre Geosar satellitter. som har en i 36000 kilometers højde over ækvator.

Disse har en omløbstid på 24 timer og er geostationære, hvilket vil sige, at de har en fast position på himlen relateret til jordoverfladen.

Disse to systemer supplere hinanden:

Cospass Sarsat Satellitterne kan bestemme positionen for en standard 406 HMz EPIRB, men er ikke i stand til at downloade den og videresende den til en jordstation, indtil de passerer lige over en.

Geosar satellitterne kan ikke beregne positionen på en EPIRB med mindre signalet indeholder informationen om positionen, men til gengæld kan de downloade nødsignalet og identiteten og sende positionsinformationen til en jordstation øjeblikkelig.

I Norge har man en modtagerstation for geostationære satellitter ved Fauske og en station for polarbanesatellitter på Svalbard.

FORRIGE SIDE

NÆSTE SIDE