Download

Simplex og duplex kanaler
Hvis to personer ønsker at tale med hinanden, er det tilsyneladende fornuftigt at de bruger samme frekvens. Det er det også, men der er desværre en lille hage ved det.

Når du benytter en frekvens, kan du hverken sende eller modtage samtidig, du kan ikke gøre begge ting på én gang. Selv om du havde to radioer og to antenner, ville du alligevel ikke være i stand til at modtage det andet fartøjs udsending, fordi din egen sending ville ødelægge udsendingen fra den anden båd.

Derfor kræver brug af enkeltfrekvenskanal streng disciplin og standardprocedurer for at bestemme, hvem der skal tale, og hvem der skal lytte. Princippet er enkelt, og metoden for at operere en enkeltfrekvenskanal kaldes simplex, og kanalerne kaldes derfor for simplex kanaler.

Simplex kommunikation fungerer frit mellem to operatører, som ved hvad de gør, og kender begrænsningerne og procedurerne. Det er langt værre, hvis du f.eks. bruger en VHF til at oprette en radiotelefoni samtale til kontoret eller til at ønske din mor tillykke med fødselsdagen

Hvis du taler med nogen gennem telefonen, og alt du modtager er total tavshed, vil du hurtigt tro, at der er noget galt med telefonen. En normal samtale er en konstant to vejs kommunikation, selv om den ene part ikke giver andet fra sig end nogle grynt.

Normal to vejs kommunikation kan foregå over radio ved at benytte to frekvenser. En station sender på en frekvens, mens den anden sender på en anden. Begge stationer må selvfølgelig har konfigureret modtageren til at tage imod den andens sendefrekvens.

Dette to vejs dobbeltfrekvenssystem kaldes duplex, og kanalerne som benyttes kaldes duplex kanaler. De bruges stort set til offentlig korrespondance (link-kald), hvor to vejs kommunikation er vigtigt, men også til at dirigere skibe i snævre farvande.

Du kan sammenligne trafikstrømmen i simplex og duplex kanalerne med biltrafikken på en vej.

Kanal 80 er en typisk duplex kanal beregnet for farvands- og havnetjenester. Kyststationer sender på 161,625 MHz og modtager på 157,025 MHz. Det betyder, at to kyststationer aldrig kan kommunikere med hinanden på kanal 80. Dette har ingen betydning, for der findes ingen grund til, at de behøver gøre det. En skibsradio derimod sender på 157,025 MHz og modtager på 161,625 MHz, hvilket betyder at to skibe ikke kan kommunikere med hinanden på kanal 80.

Med andre ord, kanal 80 er ikke beregnet for trafik mellem skibe.

I Storbritannien er kanal 80 populær blandt lystbådsbrugerne, fordi den her er en af tre kanaler, som dækker licenshavende marinaer. I praksis er det lystbådenes havnekanal. Ulempen er imidlertid, at rimelige VHF-radioer, som sælges til lystbådsflåden, kun har én antenneindgang. Det er umuligt at sende via antenne, mens du samtidig modtager gennem den samme antenne, selv om det er en duplex kanal.

Dette hindrer os ikke i at bruge duplex kanalerne. Radioen skifter fra at modtage på en frekvens til at sende på en anden og så videre. Alt sker automatisk, når du trykker ind og slipper sendeknappen, hver gang du vælger en duplex kanal.