Download

Linkopkald – land til skib
Det er muligt, selv om det efterhånden er blevet mere og mere usædvanligt, for personer i land at kontakte et fartøj, som ligger til søs via en kystradiostation.

Når en samtale bestilles fra land, bliver fartøjet kaldt op af kystradiostationen. Hvis fartøjet ikke svarer, vil detaljer om fartøet blive samlet på en trafikliste sammen med andre fartøjer. Trafiklisten udsendes fra kystradiostationen over arbejdskanalen på bestemte tider hele døgnet. Før udsendelsen annonceres trafiklisten på kanal 16.

Lyngby Radio ophørte med trafiklisten i 2009. Nu kalder de alene fartøjerne på relevante kanaler eller via DSC.

Hvis du hører dit eget bådnavn og kaldesignal på listen, er det op til dig at kalde kystradiostationen. Proceduren er stort set den sammen som for bestilling af samtale til land, men i stedet for at sige “har en telefon samtale” siger du “du har trafik til mig”.