Download

Lektioner

• Indledning
• Sådan virker en radio
— Sådan opstår radiobølger
— Frekvens og bølgelængde
— Frekvensernes karakter
— Antenner
— Antennestyrke og følsomhed
• Love og bestemmelser
• Betjening af en VHF-radio
• VHF Kanaler
• Telefoniprocedure
• GMDSS
• DSC – Digitalt Selektiv Kald
• DSC – Nød, il og sikkerhed

Sådan opstår radiobølger
Hvis du lægger en skruetrækker over begge poler på et 9 volts batteri, vil der fremkomme en gnist. Det er vanskelig at se gnisten undtaget i total mørke, men holder du en transistorradio tæt på, vil du høre en tydelig skratten. Det var dette Heinrich Hertz gjorde, da han som den første demonstrerede virkningen af det, vi i dag kalder en radio.

Gnisten skaber et elektrisk felt som hurtigt bygges op for derefter at kollapse. Disse hurtige variationer i det elektriske felt bygger et magnetisk felt op, som også bygges op og kollapser. Denne kombination af konstante variationer i det elektriske og magnetiske felt frembringer det, vi kalder radiobølger.

Mere sofistikerede radiosendere sørger for at forsyne en antenne med en hurtig vekslende spænding, som opretholder det elektriske felt. Hastigheden på spændingsvariationen styrer hastigheden i feltvariationer omkring antennen. Variationen måles i Hertz, som vi gerne forkorter til Hz.

•••••– 1 HzK. ………………………= 1 svingning pr. sekund.
•••••– 1 KHz. = 1 kilohertz…..= 1 tusind svingning pr. sekund.
•••••– 1 MHz = 1 megahertz..= 1 million svingning pr. sekund.
•••••– 1 GHz. = 1 gigahertz….= 1 milliard svingning pr. sekund.

Hvis du synes, det er vaskeligt at danne dig et billede af, hvordan et elektrisk felt fluktuerer, kan du i stedet se for dig, at nogen har kastet en lille sten i en sø. Stenen repræsenterer senderen, og de cirkulære bølger på overfladen er det fluktuerende elektriske og magnetiske felt.

FORRIGE SIDE

NÆSTE SIDE